Få styr på din tid

Kursus i 10 moduler med ekspert i tidsstyring Trine Kolding

Brug mindre tid – men brug den rigtigt.
Og spar mellem 5 og 10 timer om ugen. Hver uge!

  • Redskaber til at identificere tidsrøvere
  • Overblik over den store opgave
  • Tidsrealistiske to-do lister
  • Identificering af personlig tidstype

Ekspert i tidsstyring Trine Kolding giver dig effektive værktøjer til at skabe overblik, lære din tidstype og dens udviklingsmuligheder at kende, lave realistisk og overskuelig planlægning, få klarhed om dine mål og prioriteringer samt øge dit fokus og koncentration. 

I en hverdag med mange deadlines, hasteopgaver og afbrydelser er der udfordringer og tidsrøvere nok til at forstyrre vores fokus. Men med små, virkningsfulde justeringer kan du erobre tiden tilbage og gå fra tidsstyret til tidsstyrer.

Indhold

I ugentlige videomoduler på 6-8 minutter vil du arbejde med konkrete øvelser, som fletter sig ind i din hverdag: Planlægning, prioritering, klare mål, forventningsafstemning, tidsestimering, nedbrydning af større opgaver og nye vaner.

  • Modul 1) Sådan tager du kurset
  • Modul 2) Frem med luppen – sådan finder du optimeringsmuligheder
  • Modul 3) Kend din tidstype
  • Modul 4) Skru op for tidsrealismen: planlægning til serviceeftersyn
  • Modul 5) Opfølgning på dit tidsbudget og to do-lister
  • Modul 6) Hvad er målet – og hvor klare er dine mål?
  • Modul 7) Prioritering – brug tiden på det rigtige
  • Modul 8) Stil spørgsmål og spar tid
  • Modul 9) Drop overspringshandlinger – kom i gang med opgaven
  • Modul 10) Godt i gang med nye vaner

Tidsinvestering og mål

I løbet af kursets 10 moduler får du med et minimalt tidsforbrug på cirka en halv time pr. modul stor bevidsthed om, hvor netop dine tidsrøvere gemmer sig og hvordan du får has på dem. Du bliver over tid guidet til nye vaner, som gør hverdagen lettere, mere overskuelig og ikke mindst meget mere effektiv.

Om Trine Kolding

Danmarks førende ekspert i effektivitet og planlægning, Trine Kolding, har siden 2000 inspireret og rådgivet travle ledere og medarbejdere i at få det optimale ud af tiden. Sideløbende har hun skrevet syv anmelderroste bøger om emnet og er i dag mediernes foretrukne ekspert på området.

På baggrund af mange års erfaring deler Trine Kolding ud af sine bedste råd fra værktøjskassen til at optimere din tid. Det resulterer i større ro og overskud i den travle hverdag, så du opnår en både realistisk og bæredygtig balance mellem din tid, dine opgaver og de udfordringer, du påtager dig.

Redskaberne er afprøvet af mange før dig, og har en garanteret virkning ved konsekvent brug.